Sund og Bælt har udgivet den første samlede bæredygtighedsrapport for Storebæltsforbindelsen. Ambitionen er - med 2022 som baseline - at opstille konkrete klimamål frem mod 2030 og 2045.

Den årlige udledning fra den løbende vedligeholdelse af forbindelsen er over 7.500 tons. Det vil kræve et stadig tættere samarbejde gennem hele værdikæden, økonomiske incitamenter i kontrakter. Men også håndfaste krav til entreprenører er om at nedbringe udledningen afgørende. Det kan være fx elektrificering af maskiner og køretøjer, energi- og materialeforbrug m.m. 

CO2-aftrykket fra A/S Storebælts egne aktiviteter på og omkring forbindelsen er årligt på 434 tons. Det bliver dog opvejet af, at plantevæksten på Sprogø samt broens konstruktion over og under vandet årligt optager 500 tons CO2.

Dermed er driften af egne aktiviteter CO2-neutral.

Bæredygtighedsindsatsen har tre fokusområder:

• Øgede krav til entreprenører i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver og udskiftning af dele. I fremtiden vil Sund & Bælt stille krav om mere bæredygtige løsninger, der reducerer CO2-udledninger.
• Ressourceoptimering i driften, der skal minimere klimaaftrykket. Det handler bl.a. om elektrificering og energibesparelser.
• Bedre vedligeholdelse forlænger levetiden på anlægget. Dermed minimeres det årlige CO2-aftryk i den samlede levetid.

Sund & Bælt har i 2022 allerede taget hul på at indarbejde klimakrav i vores entreprenørkontrakter. Det handler fx om at præmiere lavt gasforbrug ved udskiftning af asfalt, om CO2-venlige maskiner eller bæredygtigt produceret termoplast til vejbanestriber. Erfaringer viser, at det ikke har fordyret projekterne, og fra 2023 vil Sund & Bælt anvende tilgangen generelt i kontrakter.