Ifølge aftalen skal taksterne på Storebælt nedsættes med samlet 25 pct., begyndende i 2018 med 15 pct., og være fuldt indfaset, når motorvejen på Vestfyn mellem Nr. Aaby og Odense V er udvidet fra fire spor til 6 spor. I perioden fra 2018 og frem til 2023 har priserne for automatisk betaling på Storebælt været holdt konstant og er ikke som normalt reguleret med forbrugerprisindekset. Den sidste del af takstnedsættelsen op til de 25 pct. reguleres 1. januar 2023.
Uden den politiske aftale fra 2017 ville inflationen i den mellemliggende periode betyde, at det fra januar 2023 i personbil ville have kostet 270 kr. at køre over Storebælt i kontante priser og 257 kr. med automatisk betaling.
Med den politiske aftale om de 25 pct. reduktion ved automatisk betaling er prisen pr. 1. januar 2023 i stedet reduceret til 192 kr.
Kontantpriserne er ikke omfatter af takstnedsættelsen og er derfor gennem hele perioden justeret med forbrugerprisindekset. Den aktuelle høje inflation betyder, at prisen for en privat personbil stiger fra 250 kr. i 2022 til 270 kr. i 2023. En almindelig personbil vil derfor i 2023 spare 78 kr. med automatisk betaling.