Hvad søger du?

1 august 2024

Midlertidig lukning af afkørsel 45, Nyborg Ø

Fra mandag den 5. august genoptager Sund & Bælt arbejdet med etablering af ny støjskærm ved Nyborg. I den forbindelse vil rampen ved afkørsel 45, Nyborg Ø, derfor være midlertidigt lukket frem til udgangen af året.

De øvrige afkørsler ved Nyborg Ø vil fortsat kunne anvendes. Kommer man fra Storebæltsbroen og skal til Nyborg, kan man med fordel følge skiltenes anvisning og benytte afkørsel 44 og afkørsel 46.

Etableringen af den nye og forbedrede støjskærm sker for at reducere støjgener fra motorvejen. Projektet strækker sig over 560 meter i østlig retning fra afkørsel 45, Nyborg Ø, og omfatter etablering af en fem meter høj lydabsorberende støjskærm etableret langs afkørsel 45 og en tre meter høj lydabsorberende støjskærm etableret på eksisterende støjvold.

Fakta om støjskærm ved Nyborg:

  • I forbindelse med den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2021, blev der afsat en pulje til støjbekæmpelse.
  • 11 mio. kroner fra denne pulje bliver nu anvendt til etablering af en ny, lydabsorberende støjskærm ved afkørsel 45, Nyborg Ø, på motorvej E20.
  • Det er Sund & Bælt, der står for etableringen af den nye støjskærm ved Nyborg, da strækningen er en del af landanlægget til Storebæltsforbindelsen, som selskabet ejer.
  • Projektets formål er at reducere støj til gavn for borgere langs motorvejen.
Sprog: Dansk

Sprog: Dansk