Kommunikationsafdelingen bliver derfor samlet på tværs af Sund & Bælt for at skabe mere sammenhæng i den eksterne kommunikation og udnytte synergier og spidskompetencer bedst muligt. Endelig vil Sund & Bælt styrke den interne kommunikation og vidensdeling på tværs af divisioner og projekter.
Til at varetage og udvikle den opgave har Sund & Bælt ansat Maria Steno i en nyoprettet stilling som kommunikationsdirektør med reference til CEO for Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
Maria Steno har været selvstændig kommunikationsrådgiver de seneste år og har tidligere været bl.a. adm. direktør og partner i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Sund & Bælt ansætter kommunikationsdirektør
Sund & Bælt står over for store og komplekse opgaver både nu og fremover, hvor der er behov for kommunikation og inddragelse på mange niveauer både nationalt og lokalt f.eks. til berørte borgere og naboer.