Under vedligeholdelsesarbejde blev to mænd, påkørt af en varebil, der bakkede imod dem. Varebilen blev ført af en medarbejder fra en anden underentreprenør, der stod for afspærring af arbejdsområdet. De to påkørte mænd blev efter ulykken kørt til Rigshospitalet. Den ene mand pådrog sig svære skader og afgik ved døden mandag morgen. Den anden blev lettere kvæstet, men meldes uden for livsfare.
Sund & Bælt har iværksat en undersøgelse af ulykken med hjælp fra en ekspert for at klarlægge de nærmere omstændigheder. Arbejdstilsynet har mandag iværksat deres egen undersøgelse af ulykken.
Alle medarbejdere hos Sund & Bælt og underentreprenørerne, der er berørt af ulykken, er blevet tilbudt psykologhjælp.