Vores højeste prioritet har været at få løst problemet så hurtigt som muligt. Vi er kede af de gener og den ventetid, det har medført for trafikanterne. Af sikkerhedsmæssige årsager var vi nødt til at lukke en del af Øresundsmotorvejen.
Status er nu, at vandindtrængningen er stoppet, og vi åbnede derfor motorvejen delvist for trafik kl. 13.30 med reduceret hastighed på 50 km/t. Trafikken passerer i det højre spor og nødsporet udenom det sted, hvor vejen er beskadiget.
Noget tyder på, at vandet kom fra en læk i et rør. Vores bekymring var, at vandet kunne underminere motorvejen, og derfor var vi nødt til at lukke strækningen.
Vi overvåger situationen tæt og kommer til at udbedre skaderne i den kommende tid. Arbejdet vil ske i nattetimerne for at minimere gener for trafikanterne.