På Storebæltsbroen steg den gennemsnitlige døgntrafik med 3,9 pct. for personbiler, mens lastbiltrafikken steg med 0,4 pct. Vejtrafikken er samlet set steget med 3,4 pct. i forhold til samme periode i 2024.
Indtægterne fra vejforbindelsen var på 1.527 mio. kr., hvilket er et fald på 1,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes primært regeringens beslutning om at nedsætte listeprisen for personbiler pr. 1. januar 2025 med ca. 17 pct. som følge af et Eurovignet-direktiv.
På Øresundsbron steg den gennemsnitlige døgntrafik i perioden samlet med 6,6 pct. i forhold til 2024. Personbiltrafikken steg med 7,0 pct., mens lastbiltrafikken steg med 3,3 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 838 mio. kr. og steg med 6,9 pct.
- På begge broer har trafikken været stigende i perioden, og vi kan se, at denne tendens er fortsat hen over sommeren, hvor der blev sat flere rekorder på begge broer. Udviklingen er et udtryk for broernes store betydning for sammenhængen mellem øst og vest Danmark og i Øresundsregionen. Det giver os et stort ansvar, som vi hver dag skal gøre os umage med at leve op til, siger Sund & Bælts CEO, Mikkel Hemmingsen.
Øresundsbron er et selvstændigt selskab med delt dansk og svensk ejerskab. I resultatopgørelsen er indregnet 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 427 mio. kr.
Værdireguleringer af koncernens gæld inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør en indtægt på 2.501 mio. kr. Koncernens resultat efter værdireguleringer og skat blev et overskud på 2.842 mio. kr. mod et overskud på 2.078 mio. kr. sidste år.
Resultatet før dagsværdiregulering og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet blev i årets første seks måneder et overskud på 1.142 mio. kr. mod et overskud i samme periode sidste år på 992 mio. kr.
Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter andet kvartal på 16,5 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er fortsat 37 år, regnet fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, svarende til 2035.
På baggrund af resultatet i første halvår præciseres forventningen til årets resultat til et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesorden 1,9 - 2,1 mia. kr. Tidligere på året lå estimatet på 1,8 - 2,1 mia. kr.
Læs hele halvårsrapporten
Resultatopgørelse reguleret for effekt af dagsværdireguleringer
Total- indkomst- opgørelse |
Heraf dagsværdi- regulering |
Resultat- opgørelse ekskl. dagsværdi- reguleringer |
Resultat- opgørelse ekskl. dagsværdi- reguleringer |
|
2025 1. halvår | 2025 1. halvår | 2024 1. halvår | ||
Resultat af primær drift (EBIT) | 1.036 | 1.036 | 988 | |
Finansielle poster | 2.180 | 2.463 | -283 | -347 |
Resultat før andel af fællesledet virksomhed |
3.216 | 753 | 641 | |
Resultat af fællesledet virksomhed | 427 | 38,15 | 388,85 | 351 |
Resultat før dagsværdiregulering og skat | 1.141,85 | 992 |
Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, BroBizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron. Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles.
Biltrafik over broerne 1. januar – 30. juni
Storebælt
Biler pr. dag | 2025 | 2024 | Vækst |
Personbiler | 32.075 | 30.882 | 3,9 pct. |
Lastbiler | 4.651 | 4.630 | 0,5 pct. |
Busser | 68 | 85 | -20,0 pct. |
Ialt | 36.794 | 35.597 | 3,4 pct. |
Øresund
Biler pr. dag | 2025 | 2024 | Vækst |
Personbiler | 18.337 | 17.144 | 7,0 pct. |
Lastbiler og varevogne | 1.920 | 1.861 | 3,2 pct. |
Busser | 147 | 131 | 12,2 pct. |
I alt | 20.404 | 19.136 | 6,6 pct. |