Brotakster
Prisen for at passere Storebæltsbroen
Prisen for at passere Storebæltsbroen
Det er brugerne af Storebæltsforbindelsen og Øresundsbron, der betaler anlæggene. Taksterne sættes først og fremmest, så de to selskaber til enhver tid kan tilbagebetale deres gæld.
Priserne for at køre over Storebæltsforbindelsen reguleres via en politisk aftale fra 2017 og justeres herudover årligt på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset.
Priserne på Øresundsforbindelse reguleres ud fra forretningsprincipper og konkurrencesituationen. Det er besluttet i Konsortieaftalen fra 1992 mellem de danske og svenske ejere. Det er bestyrelsen, der fastsætter takster og rabatter.
Byggeriet og driften af Storebæltsforbindelsen er brugerbetalt. Da Storebæltsforbindelsen blev vedtaget af Folketinget, blev det besluttet, at finansieringen af byggeriet skulle komme fra indtægterne fra trafikken.
Storebæltsbroen er Danmarks vigtigste stykke infrastruktur, der forbinder Øst- og Vestdanmark og gør det nemt for både pendlere og virksomheder at komme på tværs af landet. I 2025 krydsede mere end 14 millioner biler broen, hvilket understreger, hvor vigtigt en rolle den spiller for danskerne. Prisen for at betale Storebælt bliver jævnligt diskuteret i medierne. Her er nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet.
Spørgsmål og svar
Hvem bestemmer, hvad det koster at krydse Storebæltsbroen?
Hvem bestemmer, hvad det koster at krydse Storebæltsbroen?
Taksterne er fastsat af et flertal i Folketinget.
Hvorfor skal man betale for Storebælt og ikke andre motorveje?
Hvorfor skal man betale for Storebælt og ikke andre motorveje?
Storebæltsforbindelsen kan ikke sammenlignes med almindelig motorvej eller mindre broer. Omkostningerne og kompleksiteten af at bygge og vedligeholde en 17 kilometer lang bro er i en helt anden skala. Byggeriet af Storebælt kostede 21,4 mia. kroner i 1988 kroner. Det svarer til cirka 45 mia. kroner i dag. Der var formodentligt ikke blevet nogen Storebæltsbro uden brugerbetaling.
Prisen for megaprojekter som Storebælt, Øresund og Femern er så høj, at den sandsynligvis ikke kan findes på Finansloven. Det er brugerbetaling, der har gjort det muligt for Danmark at finansiere tre forbindelser i verdensklasse på ganske få år uden omkostninger for skatteyderne.
Modellen er simpel. Hvis du benytter forbindelsen, er du med til at betale for den. Gør du ikke – betaler du ingenting.
Storebæltsbroen er i dag billigere at bruge end nogensinde før. Der er indført markante pendlerrabatter, og i 2017 blev prisen sat ned med 25 procent for alle. Med automatisk betaling er det derfor historisk billigt at krydse Storebælt.
Er broen ikke betalt tilbage for længe siden?
Er broen ikke betalt tilbage for længe siden?
Nej, der er i 2026 stadig gæld for omkring 16 mia. kroner, der skal afdrages og betales renter på. Driften og vedligeholdelsen af en bro, der skal holde i mere end 100 år, koster hvert år betydelige beløb.
Hvad vil der ske, hvis Storebæltsbroen blev gratis?
Hvad vil der ske, hvis Storebæltsbroen blev gratis?
Storebæltsbroen er Danmarks vigtigste trafikforbindelse, og effekterne vil kunne mærkes over hele Danmark.
-
En gratis Storebæltsbro vil formentlig få trafikken til at stige markant. Det vil øge udgifterne til vedligeholdelse og potentielt give kapacitetsproblemer. Allerede nu er Storebæltsbroen tungt trafikeret i højsæsonen.
-
Det vil også påvirke andre forbindelser – både økonomien i Femern Bælt-projektet og færgeruterne mellem Sjælland og Jylland vil blive undermineret.
-
En gratis Storebæltsforbindelse vil også være gratis for udlændinge. Danmark er broen mellem Skandinavien og Europa, og hvert år passerer flere hundrede tusind udenlandske personbiler og lastbiler over Storebæltsbroen, og er dermed med til at betale for den slitage, det giver på de danske veje.
Hvad går pengene til?
Hvad går pengene til?
Indtægterne fra Storebælt går til at betale driftsudgifter som vedligeholdelse, lønningerne og reinvesteringer. Gennem årene har Folketinget desuden besluttet at benytte overskuddet Storebæltsforbindelsen til at finansiere andre store infrastrukturprojekter i Danmark. Der er i de senere år overført mere end 15 mia. kroner til staten, som blandt andet har været med til at betale udvidelsen af de fynske motorveje.
Politiske aftaler omkring overskud fra Storebælt
Foruden afbetaling af Storebælts gæld går der hvert år også penge til drift og vedligehold af forbindelsen samt reinvesteringer.
Herudover er der ved flere lejligheder på baggrund af politiske aftaler trukket udbytte af broens overskud.
Storebæltsbroen: Det går pengene til
2009
2009
Den politiske aftale om en grøn transportpolitik, indgået i januar 2009, betyder, at A/S Storebælt frem til 2022 skal bidrage til finansiering ved udbyttebetaling. Det forlænger tilbagebetalingstiden med 6 år.
2014
2014
I 2014 besluttede politikerne at reducere betaling til A/S Storebælt for drift af jernbanestrækningen mellem Nyborg og Korsør Station med 200 mio. kr. årligt som en del af finansieringen af forårets Vækstpakke. Denne beslutning betyder, at tilbagebetalingstiden blev forlænget med 1 år i 2014.
2016
2016
Som en del af Finanslov 2016 blev den årlige betaling for jernbanevirksomhedernes benyttelse af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund nedjusteret. Beløbet er fra og med 2016 afhængig af den faktiske togtrafik, hvor det tidligere har været et fast beløb afsat på finansloven.
2017
2017
Den 21. september 2017 blev der indgået en politisk aftale om bl.a. prisnedsættelser på Storebæltsforbindelsen og at A/S Storebælt skal bidrage til finansiering af udvidelsen af dele af den fynske motorvej. Dertil blev det besluttet at reducere priserne med 15 pct. pr. 1. januar 2018, stigende til i alt 25 pct., når vejene står færdige i 2022. Det fik betydning for tilbagebetalingstiden, der samlet blevet forlænget med 4 år og udgjorde 34 år, hvorved gælden forventes tilbagebetalt i 2032.
2021
2021
I ”Infrastrukturplan 2035” blev der aftalt en fortsat udlodning af udbytte fra A/S Storebælt frem mod 2030. Det betyder isoleret set en forlængelse af tilbagebetalingstiden i A/S Storebælt på 2 år til 36 år. Gælden ventes betalt i 2034.
2025
2025
Som følge af nyt eurovignet-direktiv besluttede regeringen at sænke listeprisen for personbiler med cirka 17 procent fra den 1. januar 2025. Formålet er at tilpasse afgifterne til EU’s retningslinjer og skabe mere ensartede vilkår på tværs af landegrænser.
Det betyder en forlængelse af tilbagebetalingstiden i A/S Storebælt på 1 år til 37 år. Gælden ventes betalt i 2035.
Diagram over køretøjer
Kendte danske køretøjer: Tallene er fra Storebæltsbroen og inkluderer danske køretøjer, der betaler med bizz eller nummerplade.
