
Klargøring af havne
Halsskov Havn
Sund & Bælt har købt Halsskov Færgehavn af Slagelse Kommune. Aftalen skal sikre forsyningssikkerheden på tværs af Danmark i tilfælde af en længerevarende lukning af Storebæltsbroen og at offentligheden og de mange foreninger fortsat kan have adgang til havnen.
Knudshoved Havn
I lyset af den aktuelle sikkerhedssituation i Europa arbejdes der generelt på at styrke beredskabet i Danmark med henblik på så vidt muligt at være forberedt på eventuelle krisesituationer, hvor væsentlige samfundsfunktioner – tilsigtet eller utilsigtet – kan blive sat ud af kraft
Hvis trafikken på Storebæltsforbindelsen skulle blive afbrudt i længere tid, er det derfor nødvendigt at kunne genoprette og opretholde trafikken over Storebælt i form af nødfærgedrift med nødvendige havnefaciliteter.