
Transportmodel skal bidrage til bedre rejseoplevelser
Et styrket beslutningsgrundlag
For at give kunder den bedste oplevelse, når de kører rundt i Danmark, er der brug for at få en bedre forståelse af, hvad der er vigtig for dem.
Derfor udarbejdes en transportmodel - Fixed Links Transport Model, FLITMO - som er baseret på anonymiseret data om kunders rejsemønster.
Data bidrager til trafikprognoser
Sund & Bælt indsamler i 2023 sammen med Øresundsbro Konsortiet og Vejdirektoratet data for både person- og godstransport. Data vil indgå i FLITMO, som skal give en større forståelse for kundernes rejsemønstre.
FLITMO skal efterfølgende anvendes til at vurdere den fremtidige trafik for de eksisterende forbindelser, samt den kommende Femern Bælt forbindelse og nye potentielle forbindelser.
Sådan indsamles data
Indsamling af data til FLITMO finder sted mellem maj og oktober 2023
Data dækker både ferietrafik og hverdagstrafik, og herunder både person- og godstrafik
Sund & Bælt, Øresundsbro Konsortiet og Vejdirektoratet står for dataindsamling.
FLITMO står ikke alene
FLITMO skal spille sammen med Transportministeriets Grøn Mobilitetsmodel. En model, som administreres af Vejdirektoratet.
Grøn Mobilitetsmodel anvendes til vejinfrastrukturprojekter, ofte uden betaling, præget af hverdagstrafik, mens den nye transportmodel fokuserer på faste forbindelser med betalingsinfrastruktur og en større andel af fritidsture.
Tilsammen skal de to modeller sikre et stærkere beslutningsgrundlag for kommende vejinfrastrukturprojekter i Danmark, som skal imødekomme den fremtidige mobilitet og kapacitet på det danske vejnet.
