En transportmodel er en matematisk model der, givet data og forudsætninger, beregner hvor mange trafikanter der forventes at gøre brug af et givent stykke infrastruktur.
Sund & Bælts transportmodel, FLITMO skal bl.a. bruges til at vurdere, hvor mange person- og lastbiler der fremadrettet ventes at bruge en af de eksisterende forbindelser eller en ny fast forbindelse. FLITMO vil også blive brugt til at beregne trafikken på projekter, hvor vej anlægges i kombination med bane.
En matematisk model vil altid være behæftet med usikkerhed. Ved at sikre et godt og opdateret datagrundlag vil Sund & Bælt skabe forudsætningerne for at FLITMO giver det mest retvisende beslutningsgrundlag for ny infrastruktur.
FLITMO vil frem for alt give et bedre beslutningsgrundlag for nye infrastrukturprojekter. Det giver de bedste forudsætninger for fremadrettet at sikre mobilitet og god trafikplanlægning – men også, at nye infrastrukturprojekter udformes, så de giver mest mulig værdi for hele samfundet.
FLITMO vil endvidere give Sund & Bælt en bedre forståelse af, hvad der er vigtigt for kunderne ved passage af de eksisterende faste forbindelser. Herunder vil det blive muligt at målrette produkter til kunderne for at sikre en bedre kundeoplevelse.
I forbindelse med FLITMO indsamler Sund & Bælt sammen med Øresundsbro Konsortiet og Vejdirektoratet via et spørgeskema oplysninger om bl.a. trafikanternes start- og slutpunkt samt rejseformål. De indsamlede data vil - i anonymiseret form - indgå som én ud af flere datakilder i det samlede datagrundlag for udviklingen af en transportmodel i Sund & Bælt samt i opdateringen af Transportministeriets Grøn Mobilitetsmodel.
Alle data bliver anvendt af Sund & Bælts professionelle rådgivere, som også vil være ansvarlig for udvikling af Transportmodellen.
Målsætningen for dataindsamlingen er, at der indsamles ca. 21.000 svar inden for persontransport og ca. 8.000 svar inden for godstransport.
Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at afdække transportadfærd. Det indebærer både eksisterende transportadfærd og mulig transportadfærd på alternative ruter, herunder potentielle faste forbindelser. Således skal de data der indsamles, indgå i transportmodeller, som kan beregne de forventede trafikmængder i forskellige scenarier.
Øvrige effekter ved fx at etablere faste forbindelser bliver undersøgt i anden sammenhæng, typisk en Miljøkonsekvensvurdering. Det kan fx være anlægsudgifter, CO2-påvirkning og konsekvenser for natur, miljø, støj mm. På lige fod med disse effekter, vil også de trafikale effekter indgå i den samlede vurdering af et infrastrukturprojekt. Typisk bliver den samlede vurdering præsenteret i en miljøkonsekvensvurdering, som dernæst indgår i det politiske beslutningsgrundlag for at vurdere potentielle faste forbindelser.
Til brug for dataindsamlingen, som kortlægger persontransport, bliver respondenterne rekrutteret ad flere kanaler for at sikre, at det endelige datagrundlag er repræsentativt:
Endvidere bliver der i øjeblikket gennemført en supplerende dataindsamling i Københavns lufthavn, som omfatter rejsende på de flyruter, som er mest relevante for undersøgelsens formål.
Spørgeskemaet for persontransport skal omfatte respondenter, som har anvendt forskellige transportmidler og forskellige ruter. Derfor vil de spørgsmål som hver respondent bliver stillet, variere, alt afhængig af vedkommendes svar på tidligere spørgsmål. Fx vil en togrejsende have andre transportalternativer end en bilrejsende.
Spørgeskemaet er opbygget i flere afsnit og indeholder blandt andet spørgsmål om faktiske rejser og præferencer, samt spørgsmål om hypotetiske rejser og præferencer med flere alternativer. De hypotetiske priser for potentielle kommende forbindelser er ikke udtryk for en eventuel fremtid prissætning, ligesom alt programmering af disse alternativer er gennemført af eksterne rådgivere.
De data, der bliver indsamlet via spørgeskemaerne, indeholder ikke personfølsomme oplysninger.
En del af respondenterne vil dog have modtaget invitation til at deltage via e-mail. Disse invitationer vil ikke efterfølgende kunne spores til, hvem der har besvaret spørgeskemaet. Desuden behandles alle data i henhold til persondataforordningen og oplysninger om e-mail bliver slettet, så snart undersøgelsen er afsluttet.
Data fra spørgeskemaundersøgelsen bliver i første omgang behandlet af en ekstern rådgiver. Her bliver alle oplysninger anonymiseret inden de vil indgå som data i transportmodellen.
Dataindsamlingen gennemføres af Sund & Bælt og Øresundsbro Konsortiet i et tæt samarbejde med Vejdirektoratet.
Sund & Bælts rådgivere er ansvarlige for dataindsamlingen og den efterfølgende modeludvikling. Rådgiverne består af flere internationale virksomheder, med hver deres højtspecialiserede medarbejdere, som hver især samarbejder om projektet.
Den seneste ekstraordinære landsdækkende dataindsamling på transportområdet var i 2010. Derfor er behov for et nyt og opdateret datagrundlag for at skabe et bedre beslutningsgrundlag for nye infrastrukturprojekter. Endvidere er den faste Femern Bælt forbindelse ved at blive etableret, hvilket sætter krav til et mere avanceret analyseværktøj i Sund & Bælt og Øresundsbro Konsortiet for at administrere de faste forbindelser mere effektivt.
Dataindsamlingen gennemføres af Sund & Bælt og Øresundsbro Konsortiet, men koordineres i tæt samarbejde med Vejdirektoratet. Derfor bliver data fra denne undersøgelse også delt i anonymiseret form med Vejdirektoratet således, at oplysningerne vil gøre gavn i Transportministeriets transportmodel, Grøn Mobilitetsmodel, som Vejdirektoratet administrerer.
Sund & Bælt undersøger flere nye potentielle faste forbindelser, ligesom den faste Femern Bælt forbindelser er ved at blive anlagt. FLITMO kan bruges til at beregne den forventede trafik på disse forbindelser. Det vil også være muligt at ændre forskellige beregningsforudsætninger og derved opnå mere robuste konklusioner om det forventede trafikniveau. Derved kan FLITMO kvalificere eksisterende oplysninger på de nye faste forbindelser, ligesom den vil kunne anvendes som input i miljøundersøgelser af kommende forbindelser.
Data i anonymiseret form vil, udover at indgå direkte i udviklingen af Sund & Bælts egen transportmodel og opdatering af Grøn Mobilitetsmodel, også blive brugt til at udarbejde et dokument med de resultater fra undersøgelsen, der omfatter Sund & Bælts egne forbindelser. Dette vil blive offentligt tilgængeligt på Sund & Bælts hjemmeside.
Ifm. dataindsamlingen, er der indgået aftaler med færgeselskaber på flere ruter som gør det muligt, at uddele postkort med link til spørgeskemaundersøgelsen på havnearealerne. Disse færgeselskaber vil også få indblik i data fra undersøgelsen.
Desuden vil resultater fra undersøgelsen blive præsenteret i forskellige sammenhænge, som er relevante for branchen og forskning. På Aalborg Trafikdage 2023, der er åben for tilmelding for alle, er der planlagt en session der præsenterer det foreløbige arbejde med modellen.
FLITMO bliver udviklet til brug for de faste forbindelser og skal kunne betjenes internt.
Transportministeriets model, Grøn Mobilitetsmodel, er tilgængelig for alle mod betaling. Dog kræver anvendelse kendskab til modellen og et forudgående kursus.
Transportministeriets Grøn Mobilitetsmodel anvendes til vejinfrastrukturprojekter, ofte uden betaling, præget af hverdagstrafik, mens FLITMO fokuserer på faste forbindelser med betalingsinfrastruktur og en større andel af fritidsture.
FLITMO bliver udviklet, fordi Sund & Bælt i dag ikke har et egnet analyseværktøj, som kan anvendes hurtigt og fleksibelt og som retvisende kan beregne trafikken på alle nuværende, kommende og potentielle faste forbindelser. FLITMO vil kunne betjenes internt i Sund & Bælt og beregne resultater på under 1 time.
Tilsammen skal de to modeller sikre et stærkere beslutningsgrundlag for kommende vejinfrastrukturprojekter i Danmark, som skal imødekomme den fremtidige mobilitet og kapacitet på det danske vejnet.
Det er nødvendigt, fordi planlægning af faste forbindelser er meget langsigtet. Vi har brug for en model, der kan regne mange år ud i fremtiden. Det er derfor rettidig omhu allerede nu at udvikle FLITMO med fokus på de faste forbindelser. De eksisterende data er fra 2010, og med den kommende dataindsamling kan vi sikre et opdateret grundlag for modellen og dermed beslutningerne.