Trafikudvikling på Storebæltsbroen

Hver dag kører tusindevis af køretøjer over Storebæltsbroen, og det er blevet meget lettere at kommer frem og tilbage mellem landsdelen sammenlignet med tidligere, da man skulle med færge.

Før Storebæltsforbindelsen blev bygget tog det en time at krydse Storebælt. Hertil kom ventetid ved færgelejet og planlægning i forhold til afgange. I dag tager det 12 minutter at køre over, der er ingen ventetid, og man behøver ikke indrette sig efter færgernes afgangstider.

Forbindelsen er i dag en uundværlig del af vores hverdag. Omkring 36.000 køretøjer passerer dagligt Storebæltsbroen. Det er næsten 5 gange mere, end da broen åbnede, og nu har mere end 250 mio. passeret broen.

Det er ikke kun blevet hurtigere, men også billigere at komme over Storebælt. I efteråret 2017 besluttede regeringen at nedsætte prisen for at passere Storebælt for dem, der benytter automatisk betaling. De lavere priser betyder, at det i dag koster det 192 kr. at passere broen i bil med automatisk betaling via nummerplade eller Bizz. I 1998 kostede samme tur med færgen 335 kr. svarende til 472 kr. i dagens priser – prisen er altså halveret.

Få en samlet oversigt over trafikken fra 1998 – det år Storebæltsbroen åbnede – og frem til nu på storebaelt.dk.

Du kan også hente en månedsoversigt her.

Trafiktal på Storebæltsbroen

Historiske trafiktal

Fra 2006 til 2007 steg antallet af biler over Storebælt med næsten 7 pct., mens trafikken på landsplan voksede med 3,2 pct. En del af trafikstigningen på Storebælt fra 2005-2007 skyldes en takstnedsættelse i juni 2005. Taksten blev sænket med 20 pct. for personbiler og 5 pct. for lastbiler. Desuden blev der i september 2005 lanceret nye rabatter, som bl.a. har tilgodeset privatrejsende i weekender.

I 2006 nåede den gennemsnitlige biltrafik over Storebælt et niveau, der er mere end tre gange så højt som i færgernes tid.

I 2009 skete der for første gang siden broens åbning et fald på 2,0 pct. i biltrafikken, som formentlig kan tilskrives finanskrisen, der ramte i august 2008. Faldet i trafikken fortsatte ind i 2010, hvor trafikken faldt med 2,9 pct. Ud over afmatning i økonomien var vinteren præget af hårdt vejr. I 2011 og 2012 begyndte trafikken igen at stige og steg med henholdsvis 3,1 pct. og 0,7 pct. Trafikken forblev i 2013 på niveau med 2012, mens trafikken i 2014, 2015, 2016 og 2017 steg med hhv. 4,4 pct., 4,6 pct., 4,7 pct. og 2,8 pct.

I 2018 blev taksterne sat ned med 15 pct. som første led i en samlet takstnedsættelse på 25 pct. Den resterende del af takstnedsættelsen blev løbende implementeret over de efterfølgende år, med den sidste reduktion i 2023.

Der var i 2018 og 2019 en trafikstigning på hhv. 2,8 pct. og 2,0 pct., før covid-19 restriktioner i 2020 medførte et voldsomt trafikfald på 15,3 pct. Færre covid-19 restriktioner i 2021 og 2022 – med fjernelsen af de sidste i februar 2022 – medførte en stigning i trafikken på hhv. 10,6 pct. i 2021 og 6,5 pct. i 2022. Den samlede trafik i 2022 var dog stadig lavere end i 2019. I 2023 steg trafikken med 2,9 pct., og med en trafik på 13,6 mio. køretøjer overgik trafikken dermed endelig det tidligere rekordår 2019.

Lastbiltrafikken var ikke så påvirket af restriktionerne under covid-19, og kom isoleret set igennem 2020 med en lille stigning på 0,4 pct. Lastbiltrafikken steg med 8,8 pct. i 2021 og 3,1 pct. i 2022 på trods af, at der ikke havde været et fald i 2020, som med personbiltrafikken. I 2023 kom der dog et fald i lastbiltrafikken på 2,8 pct.

Relevant indhold

Publikation: Storebælts betydning

Den trafikale succes på Storebælt er en kendsgerning. Her er den samlede gevinst af broen over en 50-årig periode er opgjort til 379 mia. kr. Læs om broens samfundsøkonomiske betydning.

Støjhandlingsplan for Storebælt

I 2017-2018 blev støjkort og støjhandlingsplaner for Storebæltsforbindelsen opdateret. Læs støjhandlingsplanen for Storebælts motorvej og jernbane. Du kan læse mere hos Miljøstyrelsen.

Følg med i trafikken på Storebælt

Se trafiktallene fra Storebælt siden 1998 på storebaelt.dk.