Den lavere pris til trafikanter, der betaler automatisk med bizz eller nummerplade, er resultatet af en prisnedsættelse i 2018, hvor det blev 15 pct. billigere at passere Storebælt i personbil med automatisk betaling.
Prisnedsættelsen er med skal sikre en fortsat effektiv trafikafvikling i betalingsanlægget og forebygge kø og uheld. Betaling med nummerplade i de nye og hurtige ekspresbaner er en succes, og i juli blev mere end hver fjerde tur betalt via nummerpladen.
Prisen for en personbil under 6 meter og for en personbil med anhænger stiger begge med 5 kr. efter nytår, hvis turen betales med kort eller kontanter.
Storebælts pris- og rabatstruktur er fastsat af Transport- og Boligministeriet og justeres årligt på baggrund af den almindelige prisudvikling. Pris for automatisk betaling fastholdes frem til 1. januar i året for åbning efter motorvejsudvidelsen på Vestfyn.
Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, kostede en enkelttur i personbil 210 kr. Det svarer i 2022 til 320 kr. i dagens priser.
Gælden for Storebæltsforbindelsen er ved udgangen af 3. kvartal 2021 på 18,4 mia.kr. Flere oplysninger om priser og rabatordninger findes på Storebælts hjemmeside.