20 december 2022
Prognoser for den kommende juletrafik viser, at de helt store rejsedage vil være den 23. december på vej til juleferie, og den 26., og 27. december vil være dagene, hvor flest ventes at køre hjem efter jul.
Sund & Bælt er forberedt på juletrafikken, der traditionelt er forbundet med ekstra travlhed. Storebælts betalingsanlæg er derfor bemandet efter trafikprognoserne for at afvikle trafikken så gnidningsfrit som muligt.
Vil man undgå ekstra ventetid ved betalingsanlægget, anbefaler chef for betalingsanlægget, Jens Kjær Nielsen, at benytte de grønne Ekspresbaner, hvor det både er muligt at betale med bizz og nummerplade.
- Det er en god idé at benytte automatisk betaling i de grønne Ekspresbaner, hvor du må køre 50 km/t. Derudover anbefaler vi altid at forberede sig bedst muligt inden turen ved at sørge for, at betalingskortet er opdateret, så man er sikker på, at ens bizz eller nummerpladebetaling virker, og der ikke opstår kø ved anlægget, siger Jens Kjær Nielsen.
Sådan fordeler trafikken sig i juledagene
Før jul:
Den 23. december ventes det største trafikale pres i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 16.00 i vestgående retning mod Fyn og Jylland.
Efter jul:
Den 26. december vil der være høj trafik mellem kl. 10.00 og 14.00 i vestgående retning mod Fyn og Jylland og mellem kl. 11.00 og 16.00 i østgående retning mod Sjælland. Den 27. december ventes flest at passere broen mellem kl. 11.00 og 13.00 i vestgående retning mod Fyn og Jylland og mellem kl. 12.00 og 16.00 i østgående retning mod Sjælland.
Gode råd til turen