9 september 2024
På Storebæltsforbindelsen faldt den gennemsnitlige døgntrafik samlet set med 1,0 pct. i 1. halvår. Personbiltrafikken faldt med 1,3 pct., mens lastbiltrafikken steg med 1,8 pct. Indtægterne fra vejtrafikken steg 1,5 pct. i forhold til første halvår af 2023 og var på 1.543 mio. kr.
Omsætning fra jernbanen er i 1. halvår tilbage på tidligere niveau efter et fald i 2023 grundet omfattende sporarbejder, der reducerede antallet af tog over Storebæltsforbindelsen og dermed størrelsen på vederlaget.
På Øresundsbron steg den gennemsnitlige døgntrafik med 3,0 pct. i forhold til samme periode i 2023. Personbiltrafikken steg med 3,4 pct., mens lastbiltrafikken faldt med 1,1 pct. Vejindtægterne steg med 21 mio. kr. til 784 mio. kr. i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år.
- Mens personbiltrafikken steg på Øresundsbron, faldt den på Storebæltsforbindelsen i 1. halvdel af året. Den modsatte tendens kunne ses for lastbiler, hvor der var et fald på Øresundsbron, mens flere lastbiler krydsede Storebælt og satte flere trafikrekorder. Først på sommeren blev ugerekorden for antal lastbiler først slået i uge 24, og dernæst igen i uge 26, siger CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
EU’s medlemslande har på et møde den 16. juli godkendt Europa-Kommissionens indstilling til tildeling af støttemidler til europæiske transportinfrastrukturprojekter. En af modtagerne er Femern Bælt-forbindelsen, der er tildelt 1.188 mio. kr. i støtte. EU-midlerne kommer fra EU’s infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF), der støtter anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). TEN-T har til formål at styrke det indre marked ved blandt andet at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.
I resultatopgørelsen er indregnet 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 457 mio. kr.
Koncernens nettofinansieringsomkostninger udgør 401 mio. kr. hvilket er 75 mio. kr. højere end samme periode sidste år. Denne udvikling skyldes primært, at inflationsopskrivningen på den inflationsindekserede gæld var lavere i første halvår 2023.
Resultatet før dagsværdiregulering og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet, blev i årets første seks måneder et overskud på 938 mio. kr. mod et overskud i samme periode sidste år på 968 mio. kr.
Værdireguleringer af koncernens gæld inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S udgør en indtægt på 1.672 mio. kr. Koncernens resultat efter værdireguleringer og skat blev et overskud på 2.036 mio. kr. mod et overskud på 781 mio. kr. sidste år.
Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter andet kvartal 16,6 mia. kr. Tilbagebetalingstiden udgør 36 år, regnet fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, svarende til 2034.
På baggrund af udviklingen i 1. halvår er det fortsat forventningen af realisere et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesordenen 1,6 - 1,9 mia. kr.
Det udmeldte estimat i årsrapporten var baseret på en forventning om inflation på 3,0 pct. Skønnet reduceres nu til 2,5 pct. Samtidig er resultatet i 1. halvår positivt påvirket af refinansiering til et lavere renteniveau end forudsat i budgettet. Herudover har trafikken over Storebæltsforbindelsen i 1. halvår oplevet en større tilbagegang end forudsat.
Af disse årsager fastholdes forventningen til årets resultat, men det præciseres, at koncernen forventer at realisere et resultat i den øvre del af intervallet.
Forventningerne til 2024 er forbundet med usikkerhed og afhænger fortsat af udviklingen på de finansielle markeder og de makroøkonomiske forhold.
Læs hele halvårsrapporten her
Resultat for Sund & Bælt koncernen 1. januar – 30. juni *)
*Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, Brobizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet I/S, der står for driften af Øresundsbron.
Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles. Værdireguleringen har ikke nogen effekt på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
I resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet I/S indgår i 1. halvår 2024 en indtægt på 106 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatandelen ekskl. værdireguleringer udgør et overskud på 351 mio. kr.
Biltrafik over broerne 1. januar – 30. juni
|
Storebælt |
||
Biler pr. dag |
|
2023 |
Vækst 2024/23 |
|
30.881 |
31.302 |
-1,3 pct. |
Lastbiler |
4.631 |
4.550 |
1,8 pct. |
Busser |
85 |
98 |
-13,3 pct. |
I alt |
|
35.950 |
-1,0 pct. |
Biltrafik over broerne 1. januar – 30. juni
|
Øresund |
||
Biler pr. dag |
|
2023 |
Vækst 2024/23 |
|
17.143 |
16.573 |
3,4 pct. |
Lastbiler og varevogne |
1.862 |
1.883 |
-1,1 pct. |
Busser |
131 |
127 |
3,1 pct. |
I alt |
|
18.583 |
3,0 pct. |