Hyppigt stillede spørgsmål

Risikoen for ekstreme stormfloder er lille, omend aktuel. I København, og især på Kastrup Halvø er koncentrationen af kritisk infrastruktur tæt, og risikovilligheden meget lille, fordi en oversvømmelse vil få store samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor skal Lufthavnsdiget yde beskyttelse mod fremtidens mest ekstreme stormfloder.

På Kastrup Halvø ligger blandt andet Københavns Lufthavn, som er vital for flytrafikken ind og ud af både Danmark og Øresundsregionen, samt Øresundsforbindelsen og Øresundsbanen, som er essentielle i forhold til person- og godstransporten mellem Danmark, Sverige og Norden.

Forundersøgelsen af stormflodssikringen omkring København har afdækket, at oversvømmelsesrisikoen er reel. Oversvømmelser af området vil få omfattende konsekvenser for samfundet, og derfor er det nødvendigt at udbygge beskyttelsen i området markant. 

Målet er at etableringen af en sikring mod oversvømmelse af Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen, Øresundsforbindelsen og Øresundsbanen sættes i gang i 2029.  

Den konkrete finansiering af Lufthavnsdiget er endnu ikke afklaret. Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal evaluere den nuværende finansieringsordning i henhold til Kystbeskyttelsesloven. 

Sund & Bælt vurderer ikke, at et kommende lufthavnsdige vil have betydning for oversvømmelsesrisikoen i områderne foran diget, inklusive området omkring Dragør. Det skyldes, at en oversvømmelse i forbindelse med en ekstrem stormflod vil komme fra havet mod syd. 

Som en del af miljøkonsekvensvurderingen vil Sund & Bælt både undersøge opstuvning og afstrømning i området, altså hvor vand kan blive holdt tilbage eller samlet for at reducere konsekvenserne af en oversvømmelse, og hvordan vandet kan komme væk igen.  

Lufthavnsdiget vil kun blive etableret i de områder, hvor terrænet ikke i sig selv modvirker en oversvømmelse og derfor beskytter den kritiske infrastruktur. 

Et kommende dige vil kun få steder krydse eksisterende veje. De steder skal der udvikles løsninger, der fortsat sikrer, at diget eller sikringen kan krydses i en stormflodssituation. Andre veje vil på grund af terrænforholdene ikke være nødvendige at krydse, og dermed er adgangsforholdene de samme under en oversvømmelse, som under normale forhold. 

Diget vil altså ikke forhindre beboerne i at forlade et oversvømmelsestruet område.  

Arealet mellem Kystvejen, Lufthavnen og Nordstranden er ganske smalt, og derfor skal der etablere en smalt anlæg, hvis ikke vi skal skubbe til enten erhverv, vej. beplantning eller haver. Vi mener, at der kan realiseres et anlæg, der kiler sig ind i mellem de eksisterende anvendelser.

På strækningen langs Københavns Lufthavn arbejder vi primært med en løsning, hvor stormflodsmuren placeres på lufthavnens side af Kystvejen. Ved Kastrup Halvø betyder det, at sikringen følger området langs lufthavnens arealer, mens den præcise placering fortsat undersøges som en del af miljøkonsekvensvurderingen. Der undersøges også alternative linjeføringer på dele af strækningen

Den endelige højde er endnu ikke fastlagt fordi vi ikke ønsker at det skal være højere end nødvendigt. Anlægget højde afhænger af højden på terrænet, men ved murens begyndelse fra øst, hvor Kystvejen bevæger sig ind i landet, vil muren blive mellem 3 og 4 meter høj. Den vil gradvist blive lavere i takt med at landskabet stiger mod vest ind i landet.

Vi har endnu ikke besluttet, hvordan muren kommer til at se ud, men i den beslutning indgår blandt andet undersøgelser af begrønning eller beplantning af muren på ydersiden mod Dragør.

Når den endelige linjeføring er valgt, vil der blive arbejdet videre med murens design og tilpasning til omgivelserne

Borgerne i Dragør vil i tilfælde af oversvømmelse kunne komme væk fra Dragør ad Englandsvej. Lufthavnsdigets vestlige del ved Store Magleby, vil blive etableret således, at også Englandsvej beskyttes den samme ekstreme hændelse som Lufthavnen bliver sikret til.

Når en stormflod kommer fra syd, er vandet fortrukne vej væk gennem Øresund. Hvis vandmængderne overstiger kapaciteten i Øresund, navnlig pga. trægheden over det lavvandede område, som kaldes Drogdentærsklen, vil vandtrykket sammen med bølge- og vindretning presse vandet over land. 

Jo længere ind over land vandet kommer, jo mere tid og større indsats skal der til for at få vandet tilbage i havet, når stormen er forbi. Lufthavnsdiget ændrer ikke på de samlede vandmængder, men kan naturligvis betyde, at lokale vandniveauer bliver højere, end de ville være, hvis vandet kunne flyde forbi diget. Lufthavnsdiget vil medvirke til at begrænse den mængde vand, som beredskabet skal pumpe bort efter en stormflod.

Der er to linjeføringer, så længe vi ikke har sikkerhed for at hovedforslaget (linjeføringen som ligger tættest på lufthavnen), kan lade sig gøre. 

Fordele ved hovedforslaget (markeret med blå, og beliggende tættest på lufthavnen)

Med denne linjeføring kommer diget til at ligge tættest muligt på lufthavnen og primært på lufthavnens areal. Det betyder, at færre borgere skal afgive jord til diget – enten gennem en aftale eller ved ekspropriation.

Fordi terrænkoten er højere her, kan diget med denne linjeføring blive lavere. Det betyder færre byggematerialer, færre transporter og forhåbentlig også en kortere byggeperiode og en mindre anlægsudgift.

Det kan dog blive en udfordring, hvis restriktioner omkring lufthavnen gør det vanskeligt at udføre byggeriet.

Et mindre anlæg er lettere at indpasse nænsomt i landskabet. Samlet set kan diget derfor placeres mere diskret og længere væk fra beboede områder.

Fordele ved alternativet (markeret med orange, og beliggende omtrent i kommunegrænsen mellem Tårnby og Dragør)

Med denne linjeføring kommer diget til at gå øst og syd om Ullerup. Det betyder, at Ullerup også kommer til at ligge bag diget.

Landsbyen er i dag godt beskyttet mod voldsomme stormfloder, men med diget bliver byen beskyttet til samme niveau som Lufthavnen og anden kritisk infrastruktur. Her følger diget flere eksisterende linjer i landskabet – levende hegn, vandløb og markskel. Det går gennem områder, der i dag især bruges til folde, dyrkede marker eller vej- og åtracéer. I mange tilfælde vil områderne fortsat kunne bruges til det samme, efter diget er etableret.

Linjeføringen betyder, at nogle jordejere vil skulle afgive areal til diget, men diget placeres i afstand til private boliger og haver.