Aktiviteter og undersøgelser

Fra februar til august gennemfører vi fugleundersøgelser på Sydamager. Området er hjemsted for mange forskellige fuglearter, og undersøgelserne skal give et opdateret billede af fuglelivet – både om vinteren og i yngletiden.

Vinterfugle opholder sig i stort antal på det sydlige og vestlige Amager i vintermånederne, hvor især gæs og svaner raster og søger føde på marker og langs kysten. Hvilke områder fuglene bruger, varierer fra år til år – blandt andet afhængigt af fødetilgængelighed. Derfor undersøger vi et større område omkring den planlagte projektkorridor. Vinterfuglene registreres i januar og februar 2026 fra veje og udvalgte observationspunkter ved hjælp af kikkert og teleskop.

Ynglefugle har gode levevilkår på Sydamager, som rummer mange forskellige naturtyper som marker, strandenge, læhegn og skov. Undersøgelserne foregår i foråret 2026, hvor fuglene er mest aktive. I april og maj kortlægger vi ynglefuglene ved at registrere fugle, der synger eller markerer territorier. Derudover lytter vi efter vagtler på udvalgte sommeraftener i juni, da arten især opdages på sin sang.

Alle registreringer udføres af erfarne ornitologer. Resultaterne bidrager til den samlede viden om naturen i området og indgår i det videre arbejde med projektet.

Biologer registrerer vinterfugle i januar 2026 på Kastrup Halvø. (Foto: © Anders Odd Wulff Nielsen)

En sjælden Blå kærhøg (Circus cyaneus) observeret i forbindelse med vinterfugleregistreringen ved Københavns Lufthavn. (Foto: © Anders Odd Wulff Nielsen).

I marts og april gennemfører vi en kortlægning af vandløb på Sydamager og undersøger samtidig, om odder kan forekomme i området. Vandløb er vigtige levesteder for planter og dyr og fungerer også som forbindelser gennem landskabet, hvor arter kan sprede sig – heriblandt odder.

Vandløb på Sydamager omfatter både større vandløb og mindre grøfter og render. Nogle er beskyttet natur med særlige naturværdier, mens andre primært fungerer som afvanding. En indledende kortlægning har identificeret omkring 60 vandløb og grøfter i og omkring området. Heraf udvælger vi 19 til nærmere undersøgelser i felten, fordi de vurderes at have særlig relevans.

Undersøgelserne gennemføres i foråret med fokus på vandløbenes fysiske forhold, som forløb, bredder, bundmateriale og vegetation. I de største og mest naturprægede vandløb undersøger vi også smådyr og vandplanter for at vurdere den økologiske tilstand. Der registreres desuden gydebanker, som kan være vigtige for fisk som ørred. Feltarbejdet udføres typisk over strækninger på cirka 100 meter ad gangen af erfarne biologer.

Odder er en beskyttet art, der lever i og omkring større vandløb, søer og vådområder. Arten er i fremgang på Sjælland, men er endnu ikke registreret på Amager. Da projektområdet krydser enkelte større vandløb og ligger tæt på egnede levesteder, undersøger vi, om odder kan være til stede eller på sigt sprede sig til området.

Biologerne leder i den forbindelse efter spor som fodaftryk, ekskrementer, slæbespor og mulige huler i brinkerne. Undersøgelserne gennemføres i marts og april, hvor sådanne spor er lettest at finde. Hvis der findes tegn på odder, kan undersøgelserne blive suppleret med for eksempel vildtkamera.

Resultaterne fra undersøgelserne bidrager til den samlede viden om naturen i området og indgår i det videre arbejde med projektet.

Fra april til september gennemfører vi også undersøgelser af padder og markfirben på Sydamager. Området rummer både vandhuller, grøfter og tørre, åbne arealer, som kan være levesteder for disse dyr. Formålet er at få et opdateret billede af, hvilke arter der findes, og hvordan de bruger området.

Padder er afhængige af vandhuller for at yngle, men bruger også de omkringliggende områder til ophold og overvintring. Vi gennemfører undersøgelser i 63 vandhuller i området, hvor vi blandt andet leder efter haletudser og larver og anvender også DNA-analyser til at påvise arter, som ikke umiddelbart kan ses. For enkelte arter suppleres med lytninger på sommeraftener. Undersøgelserne udføres af erfarne biologer og bidrager til at kortlægge, hvor padderne lever, og hvordan de bevæger sig.

Markfirben er ikke med sikkerhed registreret på Amager, men der findes egnede levesteder, og arten kan derfor være til stede. Vi har udpeget fire lokaliteter med gode forhold for markfirben. Undersøgelserne gennemføres fra forår til sensommer, når dyrene er aktive og nemmere at observere. Hvis arten ikke registreres ved første besøg, gentages undersøgelserne senere på sæsonen.

Resultaterne indgår i den samlede vurdering af naturen i området og bruges i det videre arbejde med projektet.

I maj gennemfører vi undersøgelser af de marine forhold i kystområdet ud for Kastrup Havn. Havbundens sammensætning har stor betydning for de dyr og planter, der lever i området, og for det samlede økosystem.

Bundfauna er en fælles betegnelse for små dyr, der lever i eller på havbunden. Nogle arter lever nedgravet i den bløde bund, mens andre lever oven på havbunden eller sidder fast på sten og planter. Disse dyr spiller en vigtig rolle i havmiljøet, blandt andet ved at nedbryde organisk materiale og være en del af havets fødekæde. Nogle arter er også med til at forbedre vandkvaliteten ved at filtrere vandet.

Som en del af projektet undersøger vi bundfaunaen på 10 udvalgte lokaliteter i området. Her udtager vi prøver fra havbunden, som efterfølgende analyseres på laboratorium for at kortlægge, hvilke arter der findes, og hvor mange der er. Resultaterne bruges til at vurdere havbundens tilstand og miljøforholdene i området.

Sediment (materialet på havbunden) undersøges også for at få viden om bundens sammensætning. Der tages prøver på de samme lokaliteter, hvor sedimentet analyseres for blandt andet kornstørrelse, organisk indhold og forekomst af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Undersøgelserne giver et grundlag for at vurdere, hvordan havbunden kan blive påvirket, hvis der gennemføres anlægsarbejde i området.

Resultaterne indgår i den samlede vurdering af miljøforholdene og bruges i det videre arbejde med projektet.

Fra maj til september undersøger vi også de insekter, der kan forekomme i området omkring Lufthavnsdiget. Fokus er på arter, der er sjældne, beskyttede eller i fremgang, og som stiller særlige krav til deres levesteder.

Natlyssværmer er en stor natsommerfugl, som de senere år er blevet mere udbredt i Danmark. Arten er endnu ikke registreret på Amager, men kan dukke op nye steder, da den er meget mobil. Derfor undersøger vi egnede levesteder i området. Arbejdet indledes i foråret med en vurdering af, om områderne er egnede, og hvis det er tilfældet, gennemfører vi målrettede eftersøgninger i løbet af sommeren. Det sker blandt andet ved observation i skumringen, lyslokning om aftenen og eftersøgning af larver på værtsplanter.

Ilia er en fredet sommerfugl, som i Danmark primært findes ved Pinseskoven på Kalvebod Fælled tæt på projektområdet. Arten lever i fugtige skovområder med blandt andet poppel og pil. Da der findes en ældre registrering i nærheden, undersøger vi udvalgte dele af Kongelunden, hvor forholdene er egnede.

Ilia eftersøges i begyndelsen af sommeren på solrige dage, primært ved observation i skovområderne. Der bruges også enkle lokkemidler for at øge sandsynligheden for at registrere arten.

Alle observationer registreres systematisk og indgår i den samlede viden om naturforholdene i området, som bruges i det videre arbejde med projektet.

Fra juni til september kortlægger vi plantearter i udvalgte områder på Sydamager. Fokus er på fredede orkidéer, andre sjældne planter og områder, der er beskyttet natur.

Orkidéer undersøges, fordi alle arter i Danmark er fredede og ofte vokser i områder med høj naturkvalitet. Der er allerede registreret flere orkidéarter i og omkring området, blandt andet biblomst, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, rederod, skov-hullæbe og ægbladet fliglæbe. Der kan også forekomme andre arter, som er i udbredelse i regionen.

Vi eftersøger orkidéer på udvalgte lokaliteter, hvor forhold som jordbund, naturtype og tidligere registreringer peger på egnede voksesteder. Undersøgelserne gennemføres i begyndelsen af juni, hvor de fleste orkidéer blomstrer og er lettest at identificere.

Resultaterne indgår i den samlede viden om naturen i området og bruges i det videre arbejde med projektet.

Fra juni til september kortlægger vi de marine planter i kystområdet ud for Kastrup Halvø. Det omfatter blandt andet makroalger og ålegræs, som spiller en vigtig rolle for livet i havet og fungerer som levesteder for fisk og andre organismer. Samtidig er de gode indikatorer for havets tilstand, da de påvirkes af både næringsstoffer og vandets klarhed.

Makroalger er større tangarter, som vokser på sten og andre hårde overflader på havbunden. De danner undervandssamfund, som varierer med vanddybde, lys og bundtype. Vi undersøger makroalger ved hjælp af dyk langs faste undersøgelseslinjer, hvor vi registrerer, hvilke arter der findes, og hvor meget de dækker. Undersøgelserne gennemføres på udvalgte lokaliteter, som tidligere er kortlagt, så udviklingen over tid kan følges.

Ålegræs er en blomstrende plante, der vokser på blød bund i lavvandede områder. Ålegræsbede er vigtige leve- og opvækstområder for mange dyr, blandt andet fisk og smådyr, og bidrager samtidig til at stabilisere havbunden og forbedre vandkvaliteten. Forekomsten af ålegræs kortlægges langs faste undersøgelseslinjer, hvor vi blandt andet registrerer udbredelse, dækningsgrad og dybdegrænse.

Undersøgelserne udføres ved hjælp af dykkere, snorkling eller andet undervandsudstyr afhængigt af forholdene. Alle observationer dokumenteres og samles til et overblik over tilstanden og udbredelsen af de marine planter i området.

Resultaterne indgår i den samlede vurdering af de marine miljøforhold og bruges i det videre arbejde med projektet.

Fra juni til oktober undersøger vi forekomsten af flagermus i området. Flagermus er beskyttede dyr, og formålet er at få et overblik over, hvilke arter der findes, og hvordan de bruger landskabet.

Flagermus opholder sig typisk i bygninger eller hule træer om dagen og er aktive om natten, hvor de jager insekter. De bevæger sig ofte langs faste strukturer i landskabet, som for eksempel skovkanter, levende hegn og vandløb, når de søger føde eller bevæger sig mellem opholdssteder.

Indledende undersøgelser har udpeget bygninger, træer, diger og levende hegn, som kan være egnede levesteder, samt områder der kan fungere som flyveruter. Disse steder undersøges nærmere i felten.

Undersøgelserne gennemføres i sommerhalvåret, hvor flagermus er aktive. I juni og juli har vi særligt fokus på yngle- og opholdsområder samt flyveruter og jagtområder. Senere på sommeren undersøger vi de områder, som flagermusene bruger, når ungerne er flyvefærdige, og dyrene bevæger sig mere rundt i landskabet.

Arbejdet udføres ved hjælp af specialudstyr, der registrerer flagermusenes lyde, kombineret med feltbesøg af biologer. Alle observationer analyseres af specialister.

Resultaterne indgår i den samlede viden om naturen på Sydamager og bruges i det videre arbejde med projektet.