Fremtidens stormfloder kan forventes at være voldsommere og komme med kortere intervaller, end vi har været vant til. I februar 2024 offentliggjorde Kystdirektoratet og DMI en delrapport, der viser, at stigninger af havniveauet over de næste 100 år betyder, at den maksimale vandstand under en ekstrem stormflod i år 2125 kan være op til 4-5 meter over dagligt vande. Det er omkring en meter højere end i dag.

Så voldsomme stormfloder ved København udgør en alvorlig trussel mod nationale værdier som vital infrastruktur, kulturarv samt erhverv og byens øvrige funktioner. Transportministeriet koordinerer derfor en forundersøgelse af en samlet plan for, hvordan man kan beskytte de mange værdier i den centrale del af hovedstaden mod stormflod med et sammenhængende anlæg i stedet for at have punktvis sikring af særligt følsomme anlæg og infrastrukturer eller områder. Forundersøgelsen omfatter de fire kommuner Hvidovre, Dragør, Tårnby og København.

Eksempel på sikringsanlæg
Nu er forundersøgelsens anden delrapport, der handler om teknik, miljø og anlægsøkonomi, klar. Formålet med delrapporten er på overordnet niveau at vise, hvordan man kan sikre sig mod fremtidens stormfloder og give et estimat på omkostningerne.

- Delrapporten viser, at det er muligt at sikre sig mod fremtidens voldsommere stormfloder, hvis man bygger et sammenhængende anlæg rundt om København. Der er tale om såkaldt ”proof of concept” – altså svar på spørgsmålet om, hvorvidt det kan lade sig gøre, og det kan det, siger projektdirektør Claus Dynesen, fra Sund & Bælt, der er formand for forundersøgelsens arbejdsgruppe om teknik, miljø og anlægsøkonomi.

Basisløsning med alternativer
For at kunne vurdere omkostninger til en stormflodssikring af København er der i rapporten udarbejdet et eksempel på et samlet sikringsanlæg. Den grundlæggende præmis for udformning af anlægget har været at opfylde målsætningen om ”tilnærmelsesvis nultolerance” over for risiko for oversvømmelse. Udgangspunktet i delrapporten er en basisløsning, som det kan lade sig gøre at opføre under hensyntagen til faktorer som teknik, miljø, omkostninger og påvirkninger af omgivelserne. På 7 af 14 delstrækninger er basisløsningen suppleret med en alternativ linjeføring.

Claus Dynesen understreger, at selv om delrapporten viser et eksempel på, hvordan en sikring kan udformes, er der stadig et godt stykke vej, før et sikringsanlæg bliver til virkelighed.

- Først og fremmest skal politikerne have mulighed for at se den samlede rapport fra forundersøgelsen. Dernæst skal der tages politisk stilling til de næste skridt, og før man kan etablere et anlæg, skal der gennemføres mange flere undersøgelser og være tid til dialog med borgerne i kommunerne, siger Claus Dynesen, der også henviser til, at selve anlæggelsen må forventes at ville strække sig over årtier.

Væsentlige usikkerheder
Da der er tale om en forundersøgelse, er de enkelte anlægstekniske løsningsforslag i delrapporten beskrevet på overordnet niveau. Derfor er anlægsoverslaget også behæftet med væsentlig usikkerhed, men det skønnes, at en komplet stormflodssikring af København vil koste omkring 12-13 mia. kroner. En samlet stormflodssikring af København i år 2075 vil dog skulle etableres etapevis over en meget lang anlægsperiode, fx 30 år. Det vil give en gennemsnitlig årlig anlægsinvestering på omkring 400 mio. kroner.

Delrapporten vil nu indgå i det videre arbejde med forundersøgelsen. Før eventuel beslutning om anlæggelse af hele eller dele af stormflodssikringen skal den færdige forundersøgelse først behandles politisk, hvorefter de enkelte projekter vil skulle detailplanlægges, miljøvurderes og godkendes af myndighederne efter forudgående høring af berørte borgere, virksomheder og andre interessenter.

Det er forventningen, at der foreligger en samlet rapport for forundersøgelsen i slutningen af 2024.

Om forundersøgelse af stormflodssikring af København