Hvad søger du?

Forundersøgelse af stormflodssikring af København

Om stormflodssikringen af Københavnsområdet

Sikringen af Københavnsområdet omhandler betydelige nationale værdier i form af blandt andet kulturarv, samfundsnødvendige ejendomme/virksomheder og kritiske infrastrukturanlæg af stor samfundsmæssig betydning.

Alle disse værdier skal som følge af den stigende havvandstand frem mod år 2100 sikres mod stormflod med et betydeligt højere sikringsniveau end det, der findes i dag.

En oversvømmelse af hovedstaden med de samfundsmæssige værdier, der er i området, vil nemlig få store konsekvenser for det danske samfund som helhed.

Transportministeriet koordinerer derfor gennemførelsen af en forundersøgelse af en samlet stormflodsplan for den centrale del af hovedstaden. Forundersøgelsen omfatter de fire kommuner Hvidovre, Dragør, Tårnby og København.

Forundersøgelsen gennemføres fra 2022-2024. Efter færdiggørelse forelægges forundersøgelsens resultater for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på politisk stillingtagen til gennemførelse af projektet.

 

Hvorfor stormflodsplan?

Prognoser for klimaforandringer viser, at der i fremtiden blandt andet på baggrund af et stigende havniveau vil indtræffe flere og mere voldsomme stormfloder med højere vandstande. Dette gælder også i hovedstadsområdet, som vil blive ramt oftere og af kraftigere stormflodshændelser end hidtil.

Se spørgsmål og svar om stormflodssikring og forundersøgelse af stormflodssikring af København herunder 

Hvad undersøges?

Der nedsættes fire arbejdsgrupper, der gennemfører de enkelte delundersøgelser med følgende formandskab:

1. Sikringsniveauer (Miljøministeriet)

2. Teknik, miljø og anlægsoverslag (Sund & Bælt)

3. Samfundsøkonomi (Sund & Bælt)

4. Finansiering, organisering og myndighedsforhold (Transportministeriet)

Arbejdsgruppe 1

Der gennemføres en analyse af nødvendige sikringsniveauer omkring København, der tilgodeser infrastrukturejernes meget høje sikringskrav (tilnærmelsesvis nultolerance) for stormflodshændelser. Analysen gennemføres på baggrund af opdateret højtvandsstatistik for farvandene omkring København inkl. seneste fremskrivninger fra FN’s Klimapanels (IPCC). Analysen, der gennemføres af Miljøministeriet (inkl. KDI) med deltagelse af bl.a. DMI, vil ligge til grund for analyser af teknik, miljø og anlægsøkonomi mv. 

Arbejdsgruppe 2

Der gennemføres analyser af teknik, miljø og anlægsøkonomi for hele projektet fordelt på en række delstrækninger. Udgangspunktet er tekniske basisløsninger for stormflodssikring af delstrækninger med mulighed for tilvalg af løsninger, der også har betydning for byudvikling, skaber naturmæssige og rekreative værdier mv. Sund & Bælt undersøger portløsninger i syd (Kalvebodbroerne) og i nord (Kronløbet) og koordinerer undersøgelserne, som gennemføres i samarbejde med de relevante aktører.

Arbejdsgruppe 3

Der gennemføres en samfundsøkonomisk analyse af gevinster og omkostninger ved anlæg af en samlet stormflodssikring af København. Den samfundsøkonomiske gevinst består af de sandsynlige undgåede skadesomkostninger, mens omkostningen består af nutidsværdien for anlæg, drift, vedligehold og reinvesteringer af det samlede projekt over en 50-årig periode.

Arbejdsgruppe 4

Der gennemføres en analyse af, hvordan det samlede projekt finansieres og organiseres, samt hvordan myndighedsbehandlingen håndteres hensigtsmæssigt. I den forbindelse udarbejdes en bidragsfordelingsmodel, der tager udgangspunkt i kystbeskyttelseslovens nytteprincip, idet den skal operationaliseres i en storbysammenhæng i forhold til infrastrukturejere og borgere/erhverv, som har forskellige præferencer ift. risici. Modellen for finansiering og organisering tager udgangspunkt i et ensartet og tilstrækkeligt sikringsniveau på tværs af alle aktører, der tilgodeser infrastrukturejernes behov (nultolerance).

Stormflodsplanen omfatter et samlet område, som løber fra Avedøre i syd via Amager til Københavns kommunegrænse i nord ved Svanemøllen Strand. Dette område omfatter som udgangspunkt 14 delstrækninger.

Hvem er med i samarbejdet?

Arbejdet med at gennemføre forundersøgelsen af en stormflodsplan for København organiseres med en styregruppe med Transportministeriet som formand med deltagelse af alle parter i undersøgelsen.

For at sikre koordination på tværs nedsættes en koordinationsgruppe med Sund & Bælt som formand, som består af lederne af arbejdsgrupperne og eventuelt andre projektdeltagere.

I undersøgelsen deltager Transportministeriet, Sund & Bælt, Miljøministeriet/Kystdirektoratet, Kirkeministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kommune, Dragør Kommune, Metroselskabet, Københavns Lufthavne, DSB og Banedanmark. Derudover vil der blive etableret en interessentgruppe med centrale interessenter, herunder eksempelvis By & Havn, Vejdirektoratet, HOFOR, BIOFOS, Energinet og Ørsted, som kan komme med input til konkrete delstrækninger og spørgsmål.

 

Økonomi og tidsplan

Forundersøgelsen finansieres af de deltagende infrastrukturejere og kommuner med følgende bidrag:

  • Københavns Kommune: 3,5 mio. kr.
  • Tårnby Kommune: 750.000 kr.
  • Hvidovre kommune: 750.000 kr.
  • Dragør Kommune: 750.000 kr. 
  • Sund & Bælt: 1,5 mio. kr.
  • Metroselskabet: 1,5 mio. kr.
  • Københavns Lufthavn: 750.000 kr.
  • DSB: 750.000
  • Banedanmark: 750.000 kr.

Forundersøgelsen gennemføres fra 2022-2024 med forventet politisk behandling i 2024.

 

Sideløbende med ovenstående statslige forundersøgelse af stormflodssikring af København har Sund & Bælt dialog med Dragør Kommune om fælles løsninger til sikring af infrastrukturanlæg. Det kan du læse mere om under Øresundsforbindelsen her.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk