Analyse af vandgennemstrømningen i Storebælt og strømforhold ved indsejlingen til en fremskudt færgehavn ved Tårs
Spodsbjerg - Tårs færgeforbindelsen
Molslinjen driver i dag færgeruten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland fra to havne ejet af Sund & Bælt (se punkterne på kortet til højre).
Ruten besejles med to færger, som hver har kapacitet til ca. 300 passagerer. Ved normale driftsforhold sejler færgen 1 gang i timen.
Færgeforbindelsen udgør et element i den sammenhængende vejinfrastruktur, der trafikalt forbinder det sydlige Danmark (Sønderjylland - Als - Fyn – Langeland – Lolland).
Baggrund for undersøgelsen
Den 28. juni 2021 blev der indgået en aftale om Infrastrukturplan 2035 mellem regeringen og flere politiske partier. Aftalen omfatter nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan for transportområdet fra 2022 til 2035.
Der er afsat ca. 13 mio. kr. på finansloven til en analyse af vandgennemstrømningen i Storebælt og strømforhold ved indsejlingen til en fremskudt færgehavn ved Tårs. Analysen udføres af Sund & Bælt i 2024-2025. (Kommissorium: Analyse af vandgennemstrømningen i Storebælt og strømforhold ved indsejlingen til en fremskudt færgehavn ved Tårs, 2023)
Formål
Formålet med den fremskudte havn ved Tårs er at opnå halvtimesdrift på overfarten Spodsbjerg-Tårs ved at etablere en kunstig ø i Langelandsbæltet, som forbindes med Lolland via en ca. 3,5 km lang lavbro/dæmning. En screeningsundersøgelsen fra 2018 viste, at der vil være forskellige miljø- og sejladsmæssige udfordringer forbundet med projektet (Undersøgelse af fremskudt færgehavn ved Tårs 2018)
En fremskudt havn ved Tårs vil have en påvirkning på vandgennemstrømningen i Storebælt, og strømforholdene ved indsejlingen til en fremskudt havn placeret ude i det strømfyldte farvand, vil gøre besejlingen af havnen vanskelig. Screeningsanalysen anbefalede derfor, at der blev gennemført grundigere undersøgelser af projektets påvirkning på vandgennemstrømning og strømforhold.
Undersøgelsens indhold
Af Kommissoriet fremgår en række undersøgelsespunkter, der er blevet belyst under nedenstående hovedtemaer:
- Hydrografisk analyse og vurdering af besejlingsforholdene omkring indsejlingen til en fremskudt havn samt mulig tilpasning af havneudformningen for at optimere manøvreforholdene
- Konceptdesign af adgangsveje, broer/dæmning og havneudformning
- Analyse af omstilling til el-færger, samt mulig installation af vindmøller på eller ved den fremskudte havn
- Analyser af projektets lokale og regionale hydrografiske virkninger og de heraf afledte mulige miljøvirkninger
- Analyser af de kumulative virkninger med øvrige mulige infrastrukturprojekter i overgangsområdet mellem Kattegat og Østersøen, og belysning af virkningerne i lyset af klimapåvirkede referencescenarier for Østersøens hydrografi og vandmiljø
Resultater af undersøgelserne
Analyse af vandgennemstrømningen i Storebælt og strømforholdene ved indsejlingen til en fremskudt færgehavn ved Tårs har resulteret i en sammenfattende rapport og en række baggrundsrapporter, der samlet set belyser de spørgsmål og opgaver som blev stillet i Kommissoriet
Forundersøgelsen viser, at en fremskudt havn ved Tårs kan reducere den samlede overfartstid fra de nuværende 60 minutter til cirka 45 minutter med de to nuværende færger. Omkostningerne ved etablering af en fremskudt havn vurderes at være cirka 2,5 mia. kr. Projektet har en negativ samfundsøkonomisk værdi.
Sideløbende med forundersøgelsen af den fremskudte færgehavn er der gennemført strømningsanalyser af infrastrukturprojekters påvirkning på Østersøens havmiljø og af klimaforandringers betydning for Østersøens miljøforhold. Analysen omfatter projekterne stormflodssikring af hovedstaden, Østlig Ringvej i København, Als-Fyn-forbindelse, Kattegatforbindelse samt fremskudt færgehavn ved Tårs.
Analyserne, der har været underkastet ekstern ekspertvurdering, viser, at Østersøens havmiljø kan forventes at blive betydeligt påvirket af klimaændringer. Ændringerne er af en sådan størrelse, at de vil kunne måles og dokumenteres i fremtidige monitoreringsprogrammer.
Påvirkningen fra infrastrukturprojekter på økologien og miljøforholdene i Østersøen er ligeledes undersøgt, og konklusion er, at de ændrede økologiske forhold fra projekter er marginale og af en sådan størrelse, at ændringen ikke forventes at kunne måles og dokumenteres i fremtidige monitoreringsprogrammer.
Resultaterne kan findes i nedenstående links:
Konceptuelt model for cirkulation i Østersøen
Modellering af cirkulation i Østersøen med konceptuel model Analyses of new island harbour at Tårs - Wave transformation and tranquility modelling
Analyses of new island harbour at Tårs - Maneouvre simulations
Analyses of new island harbour at Tårs - Wind Turbines – electrical infrastructure