I Sund & Bælt har vi eksperter med over 20 års erfaring inden for anlæg, drift og vedligehold af nogle af verdens største broer og tunneler, herunder Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Udover vores mange års erfaringer, så anvender vi avanceret datadrevet teknologi til at vedligeholde og levetidsforlænge vores kæmpe infrastrukturanlæg, herunder de faste forbindelser og betalingsanlæg.
I efteråret 2020 viste en ny vurdering fra Rambøll, at Storebæltsbroens levetid kan forlænges til det dobbelte og således stå i mere end 200 år på bagrund af vores indsats med optimeret vedligehold og udnyttelse af data, digitale værktøjer og kunstig intelligens.
Forlænget levetid betyder også store klimagevinster , da vi alene for beton og stål sparer samfundet for op mod 750.000 tons CO2 ved at fordoble levetiden.
Interessen for de mærkbare gevinster ses også i antallet af henvendelser til vores datterselskab, Partner A/S, som er i dialog med andre infrastrukturejere, der har fokus på levetidsforlængelse som et redskab i klimaindsatsen. Her deler vi vores erfaringer og resultater, som også indgår i den digitale industriløsning, Maximo for Civil Infrastructure, vi lancerede i partnerskab med IBM tidligere på året.
Vi deler viden og derfor er målet, at Maximo for Civilinfrastrucutre skal hjælpe infrastrukturejere verden over med mere effektivt vedligehold og bedre sikkerhed for deres kunder, samtidig med de kan høste klimagevinsterne ved at anlæggene kan leve længere.
I vores kontorer ved Storebæltsbroen har vi netop åbnet dørene op for vores nye laboratorium, som vi kalder SB Lab.
Laboratoriet er et kreativt område, som vil danne ramme for tilblivelse af flere spændende projekter. Det er her vi udstiller de teknologier vi anvender, og det er her vi kan idéudvikle med både kollegaer og samarbejdspartnere
Vi har en kommerciel rådgivnings- og salgsvirksomhed under Sund & Bælt Holding A/S, som hedder Sund & Bælt Partner A/S?
Her tilbyder vi rådgivning samt digitale og datadrevede løsninger til infrastrukturejere i hele verden.