Danmark er broernes land. Som danskere er vi velsignet med lange‚ smukke kyststrækninger og landsdele adskilt af vand. Det gør broerne til en uundværlig del af vores infrastruktur.
Storebæltsforbindelsen består af to broer og en tunnel, som udgør den 18 km lange‚ faste forbindelse mellem det østlige og det vestlige Danmark. Storebæltsforbindelsen er kronjuvelen blandt de danske broer. Som et stolt monument forbinder den Sjælland og Fyn og udgør en trafikal livsnerve mellem øst og vest. Forbindelsens store samfundsmæssige betydning forpligter.
Vej og jernbane over Storebælt skal være åben døgnet rundt – året rundt.
Storebæltsforbindelsen er et stykke enestående ingeniørkunst‚ der hører til blandt verdens største bro- og tunnelkonstruktioner. Forbindelsen afløste 3 færgeruter på Storebælt‚ men der er fortsat færger over Kattegat og over farvandet mellem Lolland og Langeland.
Storebæltsforbindelsen er dog den væsentligste trafikåre mellem landsdelene.
Østbroen mellem Sjælland og Sprogø er 6.790 m lang og består af en underbygning og en overbygning. Underbygningen i beton omfatter pyloner, ankerblokke, bropiller og landfæster. Overbygningen i stål omfatter brofag og kabler.
Selve hængebroen mellem de to ankerblokke er ca. 2.700 m lang. Hængebroen består af det frie spænd mellem de to pyloner på 1.624 m plus de to sidespænd mellem pyloner og ankerblokke på hver især 535 m. Hængebroen er forbundet med 23 tilslutningsfag – 14 fra Sjælland og 9 fra Sprogø.
Storebælts Øst-ende, som Østbroen spænder over, er internationalt farvand. Gennemsejlingshøjden er på 65 m.
Østtunnelen for togtrafik blev bygget 1988-1996. Tunnelen er 8.024 m lang og består af to adskilte tunnelrør med et spor i hver. De to tunnelrør er forbundet af 31 tværtunneler, der dels fungerer som flugtvej, dels rummer vigtige installationer.
Østtunnelen er en boret tunnel. Fire boremaskiner blev specialfremstillet til denne opgave, og de borede fra hver retning i hvert tunnelrør for at mødes cirka på midten. Den 40 cm tykke tunnelvæg består af i alt 62.500 sammenboltede betonelementer. Elementerne blev fremstillet på en midlertidig fabrik i Halsskov.
Fra havbunden og ned til oversiden af tunnelen er der mellem 12 og 40 meter. Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen.
Vestbroen blev bygget 1989-1994. Egentlig er det to parallelle broer, en til vej og en til jernbane. Den er i alt 6.611 m lang, mens gennemsejlingshøjden er 18 m.
Både broens over- og underbygning blev fremstillet i beton på en fabrik ved Lindholm på Fyn. Elementerne blev fragtet ud til brostedet af flydekranen Svanen.
Pylonerne er med deres 254 m blandt Danmarks højeste punkter. Sænkekasserne, som fundamenterne til pylonerne officielt hedder, blev støbt på en fabrik i Kalundborg og fragtet 70 km ud til brostedet. Hver sænkekasse vejer 32.000 ton og er anbragt på stenpuder for at give dem et stabilt underlag.
Resten af pylonerne blev støbt på stedet, fire meter ad gangen, i en såkaldt klatreforskalling, der holdt betonen tør og sikrede hærdning.
Østbroens ankerblokke har til opgave at forankre de meget betydelige kræfter fra hovedkablerne. Hver ankerblok vejer temmelig meget i sig selv, men derudover er hver af dem forsynet med en ballast af sand og jernmalm, som giver en samlet vægt på 325.000 tons.
Inde i ankerblokkene er hovedkablerne fæstet. Hvert kabel er spredt ud i 37 trådbundter, som er forankret i bunden af ankerblokken. Hver ankerblok er i alt ca. 63 m høj.
Østbroens landfæster og den første bropille er støbt på stedet på grund af den lave vanddybde. De andre bropiller er præfabrikerede og fragtet ud til brostedet.
Der er i alt 19 bropiller, heraf 12 mellem Sjælland og den østlige ankerblok og 7 mellem Fyn og den vestlige ankerblok. En bropille vejer i gennemsnit 6.000 ton. Hængebroen holdes fast af to 83 cm tykke og 3 km lange kabler.
Vejbanen bæres af to parallelle kabler, som går fra den ene ankerblok over toppen af de to pyloner til den anden ankerblok.
Kablerne er hver ca. 3 km lange og 83 cm i diameter. Hvert kabel består af en lang række tråde på 5,38 mm, og det samlede antal tråde i hvert kabel er 18.648 stk. For at holde kablerne sammen er der viklet stålwirer omkring dem. Til slut er de blevet efterbehandlet for at undgå rust.
I 2014 gik Storebælt i gang med at montere et affugtningsanlæg på hovedkablerne for at bevare dem i god stand. Affugtningsanlægget stod færdigt i september 2015.
Affugtningsanlægget blæser tør luft gennem hovedkablerne og fjerner derved eventuel fugt. For at sikre at den affugtede luft kan strømme fra ind- til udblæsningsmufferne, er hovedkablet gjort lufttæt ved at bevikle det med et materiale, der betegnes “armeret elastomer” (CableguardTM), og tætne omkring kabelklemmer.
Anlægsarbejdet på Storebælt fandt sted fra 1988-1998. Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997.
De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 21,4 mia. i datidens 1988-priser.
Omkostningerne blev anvendt stort set ligeligt på vej- og baneforbindelsen. Til dækning af anlægsudgifterne har A/S Storebælt optaget lån på danske og internationale kapitalmarkeder.
Som infrastrukturejer har Sund & Bælt fokus på trafiksikkerhed. I vores trafiksikkerhedspolitik forpligtet vi os til at yde en proaktiv indsats for at forebygge uheld på vores anlæg.
Den 1. juni 2022 var det 25 år siden, at Shu-Bi-Dua sammen med H.M. Dronningen Margrethe II indviede den 8 km lange jernbanetunnel. I anledning af jubilæet har vi samlet en række nedslagspunkter for jernbanen.